Viden, udvikling og samvær
2840 HolteVælg område

AOF Seniorhøjskolen

Du kan tilmelde dig via disse link:

Mandag kl. 10

Mandag kl. 12.30

Tirsdag kl. 10

Sex og mad og corona

- et oprør mod det sundhedsramte Danmark

21. eller 22. september

Poul Joachim Stender er præst, forfatter, madskribent og rejseleder

Sygdom og død er ikke et teknisk uheld. Det er en pandemi heller ikke. Det er en del af vores livsvilkår. Alligevel bilder vi os ind, at et langt liv er en rettighed. I stedet for at måle livet i længden, skulle vi hellere måle det højden. Måske handler tilværelsen ikke om at undgå at dø, men at finde noget at dø for. Hvad er det der gør, at vi er mere optaget af vores egen krop end vores elskede krop? Og hvad er det for mekanismer, der får os til at fokusere på, om maden er økologisk og fedtfattig frem for at være optaget af, at den skal smage vidunderligt og spises i godt selskab? Tiden er inde til at stille spørgsmålstegn ved, om det er så sundt at være sund, som vi bilder os ind. Corona-krisen har vist os, at vi ikke har alligevel ikke har kontrol over ret meget. Det giver os en chance for, at sætte livet mere på spil end vi gør i øjeblikket.

Poul Joachim Stender er præst, forfatter, madskribent og rejseleder. Har udgivet adskillige bøger. I 2019 bogen Hullerne i livet – og livet i hullerne med lægen og sexologen Jesper Bay-Hansen. I 2020 udkom Jesus Trip – en rejsebog til Israel.

De drog mod øst

5. eller 6. oktober

Ole Sohn tidl. minister

Mange danskere udvandrede til Amerika i den sidste halvdel af 1800-tallet. Det er almindelig kendt. Mindre kendt er det, at tusindvis af danskere også udvandrede til Rusland og Sibirien. Hvem var de, hvad lavede de, og hvilket land var det, de kom til? Det gør forfatter og politiker Ole Sohn os klogere på.

Genforeningen

12. eller 13. oktober

Simon Kratholm Ankjærgaard journalist og forfatter

I foråret 2020 er det 100 år siden at afstemningerne i de to nordslesvigske zoner blev afviklet og Genforeningen mellem Danmark og Sønderjylland fandt sted – symboliseret ved kongens ridt gennem æresporten og over grænsen 10. juli 1920.

Den dramatiske fortælling om de 20 måneder, der gik fra afslutningen af 1. verdenskrig til kongens symbolske ridt og den store genforeningsfest på Dybbøl Banke, på lige nøjagtig dét sted, hvor danskerne havde fået så læsterlige klø 56 år tidligere. Genforeningen er en af de vigtigste begivenheder i den moderne Danmarkshistorie – med den får Danmark den form, det territorium, vi kender i dag. Det virker imidlertid som om Genforeningen bliver opfattet – og formidlet – som en naturlighed; som om at det ikke kunne være endt anderledes end at Danmark ville få (noget af) det tabte land tilbage.

Der var ikke noget naturgivet over Genforeningen, da krigen sluttede og Danmark og de dansksindede pludselig fik et rum at handle i. Jeg fortæller, hvorfor og hvordan Genforeningen fandt sted. En historisk fortælling om det nervepirrende politiske spil, der foldede sig ud – internationalt, nationalt og lokalt i Nordslesvig. Gennem en perlerække af aktører, der var helt tæt på begivenhederne i Slesvig, Berlin, København og Paris fortælles den fulde historie om Genforeningen; om tilfældigheder og tvivl, om tro og triumfer.

Stauning, Krag og Anker

26.eller 27. oktober

Bjarne Henrik Lundis

Foredrag om tre tidligere statsministre Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen. Hør om udviklingen i arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet og vores velfærdssamfund fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

Politiets hunde - snuden i sporet

2. eller 3. november

Iben Danielsen

I bogen ”Med snuden i sporet” følger jeg politiets arbejde med hunde, udvælgelsen fra hvalp til voksen. Træningen, prøverne og opgaverne. Bogen er udgivet på true crime forlaget Nyt DPIF, og foredraget handler også om hvordan politiet i Danmark i 1906 besluttede, at bruge hunde i deres arbejde. Der er flest patruljehunde, som både skal kunne finde en lille bortløben dreng i en skov og holde styr på en vild fodboldfejde efter en kamp. Foredrag giver også indblik i hvordan politiet træner hundene til de opgaver?

Hør om de specialuddannede narkotika-, sprængstof-, brand-, mobilhunde, og om det særlige danske speciale, de anerkendte nedgravnings-hunde. Foredraget handler også om hundenes bidrag til opklaringen af en række omtalte kriminalsager. Og ikke mindst hør om hundens helt eminente snude, og alt hvad den kan.

Eventyrshow

9. eller 10. november

Rasmus Krath

Rasmus Krath har igennem 20 år rejst over hele kloden i en søgen efter menneskets, naturens og geografiens mangfoldighed. Han har i dag fortalt om rejserne i over 1000 foredrag - eventyret er blevet hans levevej. Nu samler han trådene i dette forrygende show - en pallette af de bedste oplevelser fra rejserne samt beretningen om, hvordan det kan lade sig gøre at leve som eventyrer i dagens Danmark.

Diplomati og anekdoter

16. eller 17. november

Laurids Mikaelsen tidl. ambassadør i Litauen, Kina og Polen

Diplomati, er det altid på bonede gulve? Nej. Hvad er diplomati så? Nogen siger, skal vi sende marinen eller diplomatiet? Diplomati kan være beskidt. Diplomatiet tager sigte på at sikre fornuftige relationer med andre lande, f.eks. en gruppe lande, EU, FN, NATO osv. Det kan også være med ét andet land, f.eks. Kina eller USA.

Det er ikke kun ”rigtige” diplomater, som tager sig af kontakter til andre lande. I foredraget kommer vi på rejse med Uffe Ellemann-Jensen, Prins Joakim, H.C. Andersen, Poul Schlütter, Poul Nyrup-Rasmussen, Winston Churchill, Mao Zedung, Anker Jørgensen, Henrik Kaufmann og mange andre. Det var Henry Kissinger som sagde: ”Hvor du står, kommer an på hvor du sidder”!

Vi var folket – møder med østeuropæerne

23. eller 24. november

Thomas Ubbesen og Anne Haubek

Til efteråret er det tredive år siden Berlin Muren blev væltet af ekstatiske folkemængder i Østberlin. “Wir sind da Volk”, råbte DDR-borgerne og krævede frihed for diktatur og kommunisme.

Men hvordan er det egentlig gået vore medeuropæere i øst gennem de mellemliggende år?  Er de blevet frie, lykkeligere borgere i en demokratisk og bedre verden – eller er hele friheds-eksperimentet endt i korruption og højre-populisme?

Sammen med sin kone, journalist og Østeuropa-kender Anne Haubek, har Thomas Ubbesen gennem et efterår og en vinter rejst “Udkantøsteuropa” – 15 tidligere kommunistiske lande – tyndt og talt med ganske almindelige mennesker om forholdene dengang og nu.

Det kommer der en bog ud af: “Vi var folket – møde med østeuropæere 30 år efter Murens fald”, som udkommer på Gyldendal til september – og naturligvis også et medrivende og bevægende foredrag om menneskeskæbner fanget i historiens malstrøm.

Juleaften, julekrybbens historie og de Hellige Tre Konger

30. november eller 1. december

Iben Skibsted Klæsøe, Ekstern lektor, Ph.D.

Juleaften, julekrybbens historie og de Hellige Tre Konger – et historisk tilbageblik på fejringen af julen og hele denne fantastiske begivenhed.

Vi fejrer juleaften den 24. december, men sådan har det ikke altid været. Og sådan er det heller ikke alle steder i dag. Vi skal høre om den lysende stjerne på himlen, om de hellige Tre Konger, og hvem de mon var? Og om den første rigtige julekrybbe, der blev skabt af Frans af Assisi i 1223. Siden blevet krybben et fast inventar i alle katolske og efterhånden også i mange protestantiske juletraditioner. Især italienerne men også folk i Tyskland og Østrig har haft og stadig har store traditioner for opbygning af julekrybber. I 1800-tallet kunne krybben bestå af flere end 400 forskellige figurer. I dag har mange familier også i Danmark tradition for at pynte op til jul med deres helt egen julekrybbe enten lavet selv eller måske indkøbt på en af familiernes rejser rundt i hele verden. Julescenariet med Jesusbarnet og krybben har været og er stadig yndede kunstneriske motiver for både klassiske og moderne kunstnere.