Viden, udvikling og samvær
2840 HolteVælg område
Vis underviser
Pia Mengel
Venteliste

Pinsetur til Vestjyllands natur og kultur

Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33

Se rejsebeskrivelse for Pinsetur til Vestjyllands natur og kultur

Danmark har mange pragtfulde områder, der fortjener et nærmere bekendtskab især området omkring Filsø, Ringkøbing, Nørre Vosborg og Hvidsten. På disse kanter er der en storslået natur, et rigt fugle- og dyreliv samt meget spændende historie. Første besøg er Naturparken Vesterhavet med den genskabte Filsø. På grund af søens righoldige fødeudbud vrimler det med svømmefugle så som ænder og gæs og ikke mindst har 5 havørne opdaget områdets righoldige spisekammer. Vi vil tilbringe nogle timer i området med en kyndig naturvejleder, inden vi fortsætter til Henne Mølleå Badehotel for at spise frokost. Efter denne fortsætter turen mod nord langs Vesterhavet, forbi Ringkøbing Fjord, over Hvide Sande og videre til Nørre Vosborg, hvor vi skal overnatte i det smukke herregårds hotel af samme navn. Stedet har en meget spændende historie, og er nævnt første gang i 1299. den gang lå borgen længere ude mod Vesterhavet ved åmundingen af Storåen. I 1341 byggede Niels Bugge sit anlæg, som desværre blev ødelagt af en stormflod i 1593. På denne tid var ejeren Preben Gyldenstjerne. Han flyttede borgen længere ind i landet for at undgå fremtidige naturkatastrofer. I de følgende århundreder kom der skiftende ejere, bl.a. familien de Leth 1707-78 og herefter familien Tang. I 2004 blev stedet overtaget af Real Dania fonden, der påbegyndte en totalrenovering af dette unikke sted med stor respekt for fortidens håndværkermetoder. Intet andet sted i Danmark har man en firelænget borg med fløje fra 1500, 1600, 1700 og 1800 tallet. Hotelbygningen stod færdig i 2006 og har alle nutidige faciliteter. Vi skal på rundvisning i de gamle fløje inden middagen serveres i den gamle borg- eller kuskestue, begge fyldt med atmosfære. Om søndagen sætter vi kurs mod Bovbjerg med det berømte fyr og videre til Viborg Domkirke, som er en af landets smukkeste gamle kirker. Frokosten nydes på Hvidsten Kro, hvor vi møder Hans Nysum, der vil fortælle om Hvidsten gruppens modstandsarbejde under 2. verdenskrig og tage os med ud til nogle af de steder, hvor gruppen opererede.
Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg af 150 kr. pr. person.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 03-06-2017, kl. 07:00

Ugedag Lørdag, Søndag
Holdnr727053
Adresse Hellerup Station
Ryvangs Allé 79
2900 Hellerup
LokaleVed busserne
Holdtimer4
Antal mødegange2
AfdelingAOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk

Kursusdage

03-06-2017 Lørdag 07:00  -  22:00
04-06-2017 Søndag 08:00  -  18:00

Faktaoplysning

Bemærk Turen foregår i pinsen 2017 den 3. og 4. juni. Turen omfatter bus tur - retur, guide og overnatning på herregårdshotel. Der er fuld pension på turen inkl. drikkevarer og vin til frokost og middagen samt kaffe. Obs: Tilmelding og betaling er bindende fra 6 uger før turen. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg af 150 kr. pr. person. OBS:Tilmelding og betaling er bindende fra 6 uger før turen. Teknisk rejsearrangør: Lyngby Turistfart A/S. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 242.

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.