Viden, udvikling og samvær
2840 HolteVælg område
Vis underviser
Søren Vinding Kruse
Ledige pladser

Vinens verden - i ny udgave

Ved spørgsmål ring til 44 91 91 11

Vin på en ny måde: Fire foredrag, hvor Søren Vinding Kruse nu er tilbage - men hvor også nye "ansigter" kommer forbi Herlev. Vi skal besøge områder og distrikter, som du måske kender - men også høre om og smage vin fra steder, vi ikke ved så meget om. Vinene er hentet flere steder fra - og de kan som oftest ikke købes i normale supermarkeder. Hver gang smager vi 5-7 vine, hvor der er god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Du får historierne bag de enkelte vine og producenter - men også om druesorter, jordbund, klimaforhold, vinifikation, smagning, opbevaring m.v. Alle "vinfolkene" har proptrækkeren klar og snakketøjet i orden.

NB! Udgift til vin (500 kr.) er inkluderet i prisen.
Husk hver gang at medbringe 2 vinglas.

2016
6. okt.: Frankrig - Bordeaux v. Søren Vinding Kruse, Trørød vinhandel
Der er vine - og så er der dem fra Bordeaux - distriktet Områder som Medoc, Saint-Emilion og Graves kender vi - men også i mange andre områder i Bordeaux laves der vin af høj kvalitet. Og til priser, som du kan leve med. For man kan stadig finde gode vine i Bordeaux uden at være en velhavende amerikaner eller en kinesisk multimillionær. Samtidig er Bordeaux "mytisk" med mange historier fra vinens verden. Vi skal derfor smage vine fra de lidt mindre kendte områder - men kvaliteten er som sagt god nok!

1.dec.: Portugisiske vine v. Frederik Bang, Portugisisk Vinkælder
Den sidste "upcoming star" på vinfronten er vinene fra Portugal.
Fra i starten kun at kunne sælge vine i lejet 40-50 kr., er der i dag sat større fokus på alle de mange nye spændende vinhuse, der i disse år nærmest "spytter" den ene interessante og gode vin ud efter den anden.
Så Portugal er kendetegnet ved vine, der giver "value for money". Glem alt om de sørgelige kvaliteter fra supermarkedshylderne og smag i stedet på nogle af de gode gedigne portugisiske vine, der findes så mange af i Portugal. Vi runder selvfølgelig smagningen af med et glas portvin.

2017:
2. feb.: Tyskland - et "stort" vinland v. Søren Vinding Kruse, Trørød vinhandel
Vi husker alle de "dejlige" søde tyske hvidvine - måske bragt hjem fra en grænsebutik. Men det er længe siden. For bl.a. klimaforandringerne har haft en mere radikal betydning for dette vinland end andre steder. Druerne modnes nu bedre, hvorfor forholdene i dag er de rette til produktion af tørre, modne vine, som "moden" jo i dag foreskriver. Og især de røde vine vinder frem - mere modne og bedre afbalancerede end nogensinde. I dag er ca. 50 % at den tyske vinproduktion røde vine! Endelig skal vi som et kuriosum også høre om de tyske vines kvalitetsgrader. Her er der "orden i sagerne"!

6.apr.: Spanien - og Peter Sisseck v. Bo Otterstrøn, klubvin.dk
Der har været dyrket vin i over 3000 år i Spanien, og man fremstiller i dag vine, der er blandt de mest moderne i Europa, Områder som Priorat, Rioja og Ribera del Duero er blandt de mest kendte. Og særligt ét navn er på mange danskeres læber - nemlig Peter Sisseck. Vi forsøger at lave en smagning, der tager udgangspunkt i hans måde at lave vin på - for det forsøger man flere steder i landet. Bo Otterstrøm, vinhandler og ejer af klubvin.dk - og med forkærlighed af spanske vine, vil guide os igennem.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 06-10-2016, kl. 19:15

Ugedag Torsdag
Holdnr625031
Adresse Herlev Gl. Skole
Herlev Bygade 92A
2730 Herlev
LokaleSalen
Holdtimer4
Antal mødegange4
AfdelingAOF Herlev

Kursusdage

06-10-2016 Torsdag 19:15  -  21:15
01-12-2016 Torsdag 19:15  -  21:15
02-02-2017 Torsdag 19:15  -  21:15
06-04-2017 Torsdag 19:15  -  21:15

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.